Væggen bør være afrenset for gammel tapet, være jævn og uden huller. Med tommestok og vaterpas findes midterakserne, så motivet bliver centreret. Dog skal
man vurdere alt efter motiv, om der evt. skal skæres
noget af for oven eller
for neden.
Læg nu rullerne ud på gulvet i det rigtige mønster, så
man ikke ved en fejl tager en forkert
del.
Start med stykket i nederste venstre side. Brug almindelig
tapetklister - men undlad at folde tapetet sammen, da der kan være
risiko for ikke at kunne skille det ad uden at ødelægge det.
Vent til limen har blødgjort tapetet og placer det så omhyggeligt langs de afsatte streger.
Glat udad fra midten med tapetbørste eller blød klud.
Ideen med at lade tapetet hvile lidt efter påsmøring af klister, er at papiret skal blødgøres, så man ikke "knækker" det. Omvendt, når en tapet er våd, må man ikke ved tvang strække den for meget, for så bliver der mellemrum mellem stykkerne, når
tapetet tørrer ind og dermed trækker sig sammen, hvis den er tvangsstrakt.
Fortsæt på samme måde med de resterende stykker, og
"stød" kanterne sammen uden overlap. Efterhånden som stykkerne sættes op
og glattes ud, tørres hele tiden overskydende klister af med en ren, våd klud.
Bedste resultat opnås i et tørt rum med en temperatur på 18°
- 20°.
|