Af to årsager får jeg næsten aldrig spørgsmål: "Har du lavet det selv?".
1. Det virker næsten overflødig, fordi jeg med al tydeligt har gjort det selv, og fordi jeg er på næsten samme kompetenceniveau som et børnehavebarn.
2. Jeg har næsten aldrig lavet den selv.
Og derfor går det hen og bliver en ret stor ting, når jeg endelig har lavt det selv, og det er ikke heller ikke noget, du ser (alt for) tydeligt på Instagram. Men tro mig: Det kan ses i virkeligheden. Men hvis man nu forbliver lidt halvberuset, er det ikke noget, man hænger sig for meget i.
Jeg har endda en lille anekdote, jeg kan dele om mig selv: En smuk forårsdag for mange år siden købte min mand og jeg en virkelig smuk kommode, syntes vi selv. Tung, solid og vores tredje fælleskøb, der ikke var IKEA. I lang tid var det en flot dekoration: Generøs, praktisk og moderigtig.
Den fik lov til at stå, år efter år, hvor den fik lov til at tage imod alt det, som vi i familien ikke vidste, hvad vi skulle gøre af: kedelige dokumenter, knirkende tuschpenne, halvfærdige perleplader, gemt julegaveindpakningspapir, bedstemors sølvbestik, skruer, skaller fra Österlen. Efter der var gået et godt stykke tid, var vi for længst begyndt at hade kommoden, men måtte samtidig se i øjnene, at vi ikke kunne undvære det. Længe stod den bare og gjorde ondt i øjnene. Designet var forældet, malingen faldt af, og beslagene var kedelige.
En dag satte jeg mig på gulvet ved siden af kommoden for at undgå, at forårssolen blændede i min laptops skærm, og da bemærkede jeg den resterende dåse maling fra mit showroom og – som var jeg i en form for trance – greb jeg penslen ved siden af, dyppede den i maling og begyndte at male med min venstre hånd, mens jeg stadig justerede et moodboard på computeren med den højre.
Efter at have mange og store planer om at transformere kommoden var det i sidste ende denne ubevidste beslutning om at komme i gang, der skulle til. Jeg har altid været hovedkulds forelsket i gamle låger med cirkeldekorationer. Fordi jeg gerne ville have en lignende æstetik på kommoden, tænkte jeg, at en loftrose – som er et mindre format og et let materiale – kunne males, limes på kommoden og monteres med runde knopper. Hvis det gik hen og blev forfærdeligt, kunne jeg altid fjerne ornamenterne igen og afvise alle rygter om, at en kommode-makeover var på vej! Hvis jeg nu var en gør-det-selv-person, så ville jeg nok komme med nogle instruktioner til en lignende kommodetransformation, der ville se nogenlunde sådan ud: