- Det essentielle problem med vores soveværelse var, at det i mine øjne var alt for »koldt«, og opdateringen af væggene var en del af en større forandring. Så foruden at opsætte stukkaturer, blev væggene malet i en lys, varm grå farve, som lå tæt op ad beige. Og gulvet, som førhen var gråt og ikke matchede til noget andet, blev malet hvidt.
Har du nogle gode råd, hvis man selv skal til at sætte paneler op?
- Det er en god idé først at visualisere ideerne ved eksempelvis at tage et billede af rum og vægge og derefter optegne panelerne i Photoshop eller lignende. Det giver et godt overblik over, om det bliver for meget eller for lidt, eller om der er noget, der skal ændres. Sæt godt med tid af til planlægning, og få svar på dine spørgsmål hos D-cor. Jeg har virkelig fået god rådgivning, hurtige leverancer, og alle produkter har været i god kvalitet og derfor været nemme at arbejde med. Det smitter selvfølgelig af på resultatet. Et andet godt råd er at bestille skærekassen, den har virkelig gjort arbejdet med at sætte listerne op nemmere.